december 2014

Monthly Archive

Ny korleder

10 dec 2014 | : Foreningen

Ibena Koret søger ny korleder/dirigent snarest.

Vi har mistet vores enestående korleder Iben Alvad efter 18 år, og står nu uden en til at dirigere os i den kommende sæson.

Vi er et rytmisk kor fra Horsens, bestående af ca. 38 sangere fra 22 til 78 år fordelt på alle stemmer.

Vi søger snarest en korleder/dirigent, der har lyst til og interesse i at lede en broget flok, der har en fælles glæde ved at synge.

Der har altid bestået et særligt sammenhold blandt kormedlemmerne, og nye medlemmer har hurtigt følt sig som en del af ”familien”.

Ibena Korets repertoire består af engelsksprogede og danske rytmiske sange, rock og jazz. Iben har altid været ambitiøs på korets vegne, vi er derfor blevet præsenteret for et bredt repertoire.  Vi ønsker fortsat at synge sange fra vort repertoire men er positivt indstillet på, at med en ny korleder kommer der nye udfordringer og ideer.

Ibena Koret har en veludbygget hjemmeside, hvor man kan læse mere om repertoire, arrangementer, bestyrelse, medlemsliste og meget andet.

Koret er en selvstændig forening under Horsens Kommune, og korlederen aflønnes af kontingentet fra foreningen og Horsens Kommune.

Vi øver onsdag aften fra 19.30 til 21.45 i velegnede lokaler i Horsens midtby.

Vi ser frem til snarest at komme til at synge sammen igen og håber på, at der et sted findes en korleder, der har lyst til at blive en del af vores fællesskab-

Interesserede bedes henvende sig til formanden for Ibena Korets bestyrelse Anita Toksvig på mail eller telefon. Tiltrædelse snarest muligt.

anitatoksvig@gmail.com

Tlf.: 20 73 47 50